En 11-årig pige fra Holstebro er tirsdag kommet på sygehuset med smerter i ryggen og følelsesløse ben, efter hun havde siddet fast i en gynge. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
- Pigen havde siddet fast i bildækket i en halv time. Hun havde siddet helt sammenbukket med bagdelen nede i dækket og med benene bukket sammen, forklarer indsatsleder Per Jakobsen fra Nordvestjyllands Brandvæsen.
Den usædvanlige redningsaktion fandt sted på en legeplads i Vængerne i den vestlige del af byen.