10 uger forandrede alt: Regine blev mobbet og havde selvmordstanker - i dag hyldet af Mary

Blikket er lidt genert. 

Fuldt forståeligt, når landets kronprinsesse netop har hvisket dig et par ord i øret. 

Selvom 15-årige Regine Sviland Jokumsen fra Linde nær Holstebro om et øjeblik skal holde tale for en stor forsamling, så kan hun ikke holde smilet tilbage. Hun stråler af livsglæde og overskud. 

Hun er tilbage på Julemærkehjemmet i Hobro i aneldning af hjemmets 80-års jubilæum. Regine er blevet bedt om at holde en personlig tale. Om tiden før og under opholdet i Hobro. En tid der for altid vil være plantet i den unge pige som noget specielt. 

De ti ugers ophold på Julemærkehjemmet i Hobro er årsagen til, at Regine slet ikke kan stoppe med at smile. Stedet giver hende minder. Minder af den gode slags. 

Det er tre år siden, hun for første gang satte sine fødder i Hobro. Dengang var det en 12-årig pige, der var tæt på at miste lysten til livet. 

- Jeg græd hver dag. Jeg var rigtig ked af det. Jeg havde selvmordstanker. Jeg havde ingen venner, min krop var ikke, som jeg gerne ville have den til at være. I skolen blev jeg drillet, fordi jeg ikke var som alle andre, fortæller Regine Sviland Jokumsen. 

Udover overvægt blev den dengang sårbare pige også udfordret af en flytning. For fem år siden rejste hun med familien fra Norge til Danmark. Som om kampen med overvægt ikke var nok, så skabte et nyt hjemland og manglende sprogkundskaber også udfordringer for Regine. 

Værst i skolen

En ting var ikke at have det godt med sig selv. Noget andet var, når Regine Sviland Jokumsen mødte i skole. Her blev hun hver dag konfronteret med det liv, hun ikke selv var tilfreds med. 

- Dagligdagen var fyldt med kommentarer om, hvor grim og tyk jeg var. Også dem om, at jeg ikke passede ind. Om hvorfor jeg ikke bare tog hjem, når nu jeg ikke passede ind i klassen. Det gjorde jeg pjækkede meget. Når jeg var i skolen, forsøgte jeg at smile, at have en maske på, fortæller Regine Sviland Jokumsen. 

Når skolen var forbi, gik hun hjem. Her krakelerede den facade, hun i skolen forsøgte at opretholde. 

- Jeg græd hver dag, når jeg kom hjem. Jeg var sur på mine forældre, jeg låste mig inde på mit værelse. Jeg lå bare der og kiggede op i loftet, forklarer Regine Sviland Jokumsen. 

Nederlagene gjorde ondt værre. Den sikre base i hjemmet blev det modsate. Det var her vreden og frustrationen over behandlingen i skolen kom ud. Den dårlige dagligdag fik Regine til at trøstespise. Den i forvejen høje vægt fortsatte i forkert retning. 

Vendepunktet

I hjemmet var Regines mor klar over, at noget var galt. 

Hun fandt en video frem. En video der beskrev, hvordan det var at være på et et Julemærkehjem. Hun spurgte, om det mon kunne være noget for Regine. 

Svaret var nej. 

Hun gik dog med til et besøg. Et besøg på Julemærkehjemmet i Hobro. Hurtigt blev hun klar over, at stedet kunne noget. Forandre den triste hverdag. Den hverdag hun selv havde svært ved at bryde ud af. 

- Her fik man at vide, at man var god nok. Hver dag. Det gjorde meget. At få ros, når man gjorde noget. Det er svært at beskrive, hvor dejligt det var. At komme et sted, hvor man kunne være sig selv, fortæller Regine, mens hun bliver tydeligt rørt af minderne fra tiden, der for altid forandrede hendes liv. 

Samtidig blev der også skabt relationer mellem de unge. De relationer Regine havde manglet i det liv, hvor hun ikke var en del af klasselokalets fællesskab. Hjemme hos Regines var det tydeligt, hvordan opholdet i Hobro forandrede datteren. 

- Jeg er bare så stolt. Stolt over, hvordan min datter kæmpede sig ud af problemerne. Det er godt nok sejt, at hun på tre år har vendt sit liv på hovedet. Vi fik en pige hjem fra Julemærkethjemmet, der var den gamle Regine. Hende der troede, at hun var god nok. Opholdet i Hobro er, for mig som mor, at betragte som et eventyr, fortæller Regines mor, Eline Sviland Jokumsen. 

I dag fortalte Regine Sviland Jokumsen om eventyret. Til en rigtig prinsesse, en borgmester og en masse andre. En tale hun for få år siden ikke ville kunne holde, fordi hun havde det skidt med sig selv. Det har hun ikke mere. I dag er hun stolt. Stolt af sig selv, sin forandring og Julemærkehjemmet i Hobro. Et sted der for altid vil være i hendes hjerte. 

Eventyret fortsætter efter de ti ugers ophold på Julemærkehjemmet. For med troen på egne evner tilbage, så er udeblivelserne fra skolen en saga blot. Næste ambition for den 15-årige pige fra Linde er klar, folkeskolen skal gøres færdig med stil. Derefter venter endnu et eventyr, gymnasiet.