Vanvidskørsel på motorvejen: Mand stoppet med 219 km/t

Midt- og Vestjyllands Politi stoppede en bilist på Midtjyske Motorvej med 219 kilometer i timen. Manden var også spiritus- og narkopåvirket.

En 31-årig mand blev af politiet målt til at køre 219 km/t på motorvejen ved Herning (arkivfoto).
En 31-årig mand blev af politiet målt til at køre 219 km/t på motorvejen ved Herning (arkivfoto).
Foto: Colourbox

Der var usædvanlig meget fart på, da en af Midt- og Vestjyllands Politis videovogne lørdag aften observerede en bilist på Midtjyske Motorvej ved Herning.

- Bilisten blev målt til 219 kilometer i timen, og så har han endda fået fratrukket den rabat, man får ved målingerne. Så han har kørt endnu hurtigere, siger Jens Claumarch, de er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden bag rettet var en 31-årig mand, der bor i Brande, men han kommer ifølge politiet fra Østeuropa. Udover overtrædelse af hastighedsovertrædelsen, så blev han også sigtet for spiritus- og narkokørsel.

- Det er usædvanligt, at vi oplever en bilist, der kører med så høj fart, siger vagtchefen.

Han fortæller også, at den 31-årige blev løsladt igen i går, efter han havde fået taget en blodprøve.

Denne weekend har politiet haft en aktion, hvor de har haft særlig opmærksomhed på trafikforseelser. Ikke kun overtrædelser af hastighedsgrænsen, men også andre lovovertrædelser som at tale i mobiltelefon eller ulovlige overhalinger.