Vandborg blev dansk mester

Først blev han udtaget til Tour de France - så vandt han DM i enkeltstart (arkivfoto).

210613_Brian_Vandborg.jpg

Cykelrytteren Brian Vandborg, der stammer fra Snejbjerg, blev torsdag aften dansk mester i enkeltstart.

Vandborg, der kører for det italienske Cannondale-hold, kørte den 39 kilometer lange rute ved Vordingborg på 48 minutter og 44 sekunder. Det var seks sekunder hurtigere end nummer to, Rasmus Quaade.

- Der er mange specialister i Danmark efterhånden, så jeg havde ikke rigtig regnet med noget. Men jeg havde en rigtig god følelse og kunne mærke, at det gik rigtig godt. Jeg så tal på min computer, jeg ikke havde set i rigtig lang tid, sagde Vandborg efter sejren til www.cyklingdanmark.dk.

Brian Vandborg, der er udtaget til sommerens Tour de France, vandt også DM i 2006.

Lasse Norman Hansen fra Herning-holdet Blue Water Cykling blev nummer fem.