Van der Vaart: Jeg fik ikke chancen i FCM

Den hollandske superstjerne fik aldrig karrieren til at køre på skinner i sin tid i Herning. Det åbner han nu op om.

Rafael Van der Vaart fortæller i et stort interview med BT, at han ikke føler, at han fik en ordentlig chance for at præstere i sin tid i FCM. Derudover fortæller han også om sit forhold til klubbens direktør, Claus Steinlein.

quoteDet gik selvfølgelig ikke, som jeg ville. Det var måske på grund af holdet, måske ligaen, måske var det bare ikke den rette beslutning fodboldmæssigt, men det er nemt at sige bagefter.

Rafael Van der Vaart

- Jeg fik ikke chancen, det glemmer folk. Mange folk glemmer, at min sidste kamp i startopstilling for FC Midtjylland var mod Brøndby i 2016, hvor jeg scorede, men efter vinterpausen, fik jeg ikke en eneste startplads i halvandet år, fortæller Rafael Van der Vaart i interview med BT. 

Det blev ellers udråbt som et af de største navne, der nogensinde havde optrådt i den danske superliga, da FC Midtjylland hentede den hollandske superstjerne Rafael Van der Vaart til klubben i 2016. Glæden var dog kortvarig, for det blev aldrig det perfekte match, som mange Midtjylland-fans ellers havde håbet.

Hollænderen kom blandt andet til klubben, da det betød, at han kom tæt på kæresten Estavan Pollman, der spiller håndbold for ligaklubben Team Esbjerg. En stor del af hans tid i klubben var dog præget af skader, og det var medårsag til, at han blot blev noteret for 17 kampe og 2 mål i FCM-trøjen.

- Det gik selvfølgelig ikke, som jeg ville. Det var måske på grund af holdet, måske ligaen, måske var det bare ikke den rette beslutning fodboldmæssigt, men det er nemt at sige bagefter, siger han til BT.

Det var ikke meget sportsligt succes, Van der Vaart opnåede i sin tid i FCM, men derudover blev relationen til direktør Claus Steinlein også til tider sat på prøve.

I foråret 2018 udtalte Steinlein, at hollænderen skulle på plejehjem. Om forholdet til FCM-direktøren udtaler Van der Vaart således:

- Jeg har ikke noget problem med ham, men jeg har intet med ham at gøre. Det er ikke en, jeg tænker særlig meget på. Vi må også være fair. De vandt mesterskabet og var gode. Vi havde bare forskellige tanker om fodbold, siger han til BT.

I august skiftede Rafael Van der Vaart til Esbjerg, efter hans kontrakt med FCM var udløbet. 


Læs flere artikler fra Herning eller i kategorien Sport.