Vaccine-test forløb som planlagt: Nu mangler vi bare nogle flere vacciner

Endnu en stor test af vaccinationsprogrammet løb af stablen i dag. I Herning bestod systemet testen. Nu mangler bare flere vacciner.

Den store generalprøve på massevaccination løb af stablen i dag uden store vanskeligheder eller problemer. 

100.000 danskere skulle vaccineres over hele landet. 4.700 af dem skulle vaccineres hos hospitalsenhed Vest i Herning. 

- Vi bruger dagen til at optimere og til at se på vores arbejdsgange. Vi ser på, hvordan tingene fungerer. Det her er en organisation, der har været under opbygning de seneste måneder, og vi retter hele tiden til og bliver dygtigere og bedre, siger Dagny Kloster, der er leder af vaccinationsafdelingen i Hospitalsenhed Vest.  

Men selv om der var rekordmange, der skulle igennem vaccinationscenteret i dag, var det ikke ligefrem noget, der skabte køer. Faktisk var der hele tiden god plads og ro på forløbet. 

- Vi kan sagtens klare den, vi skal bare have nogle flere vacciner, så vi kan få noget flow i Danmark.  

- Vi har jo brugt de seneste måneder på at introducere og oplære medarbejdere. Så vi er i stand til at give mange flere vacciner, end vi har lige nu, siger Dagny Kloster. 

Lige nu modtager Danmark samlet godt 250.000 vacciner om ugen, men tallet vil ifølge Sundhedsstyrelsen blive flerdoblet om et par måneder. 

FAKTA: Disse grupper skal vaccineres i april

   


Læs flere artikler fra Herning eller i kategorien Sundhed.