Uheld skabte store trafikale problemer

Der var massive trafikale problemer på rute 18 nord for Herning efter et trafikuheld torsdag eftermiddag. (Arkivfoto)

Ambulance_ud_af_garage.jpg

Torsdag eftermiddag kørte to biler sammen på rute 18 lidt nord for Herning. Det skabte store trafikale problemer på den midtjyske motortrafikvej.

- Der er massive trafikale problemer, og folk skal søge alternative veje, sagde Ole Vanghøj, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Vejen var spærret i en times tid, men er nu åbent igen. Politiet ved endnu ikke, hvad der var årsag til at de to biler kørte sammen. Ingen personer kom til skade.