Udstiller på Hest og Rytter: Andreas bliver væk

Andreas Iversen fra Stenbjerg i Thy har en stand på den store heste-messe i Herning. Han har i dag valgt at blive væk.

Andreas Iversen fra Stenbjerg har valgt at blive væk fra Hest og Rytter. Foto: Privat foto

I dag bevæger tusindvis af besøgende igennem messerhallerne til Dansk Varmblods Hingstekåring, der afholdes i Messecenter Herning.

Men selvom arrangementet kører videre, så er der dem som har valgt at blive væk.

En af dem er Andreas Iversen fra Stenbjerg i Thy. Han ejer af Royal Danish Horse Fence, der har en stand på messen. 

- Det er virkelig et dilemma for mig. Jeg brænder for mit nye hestehegn, jeg har brugt 3 år på at patentere og udvikle det.

Andreas Iversens stand er helt tom i dag. Foto: Andreas Iversen

Andreas Iversens kone er sygeplejerske. Det er hende, der opfordrede sin mand til at blive hjemme. 

- Tanken i hovedet er om det er den rigtige beslutning? men min samvittighed vandt i dag, så jeg valgte at blive hjemme, siger Andreas Iversen. 

Messen i Herning var første gang det nye hegn skulle vises frem for et større publikum. Andreas Iversen var med de første 2 dage på messen, hvor mange nysgerrige var forbi standen. Også fra lande som Tyskland og Norge. 

- Men nu sidder jeg så herhjemme i Stenbjerg i dag og standen står uden mig, det er ikke sjovt, siger Andreas Iversen. 

Forebyg smitte

  • God håndhygiejne, primært håndvask, evt. hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre
  • Undgå kontakt med personer, der har symptomer på forkølelse og/eller luftvejsinfektion
  • Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen

Kilde: politi.dk

Følg med i, hvilke arrangementer der aflyses i artiklen herunder:

Følg den store arrangement-oversigt her. 

02:19

Danmarks største arrangement Hingstkåringen i Messecenter Herning med 50.000 gæster kører videre her i weekenden, selv om Regeringen anbefaler at der ikke afholdes arrangementer med flere end 1.000 deltagere. Og arrangørerne Dansk Varmeblod løber fra deres ansvar, når de aflyser. Sådan lyder kritikken fra en af udstillerne, som har følt sig tvinget til at pakke sammen og forlade Messecentret.

Luk video