Tyve rippede 14 boliger
Det var særligt Herning og Ikast-Brande Kommune, som tyvene fokuserede på i weekenden.
Sommerferie betyder højsæson for indbrudstyve. Og i weekenden har tyveknægtene særligt set sig varme på Herning og Ikast-Brande.
- Vi har fået 14 anmeldelser om indbrud i weekend. Og så har der været to anmeldelser om forsøg på indbrud, fortæller Erik Christensen fra politiet i Herning.
Gik mest ud over Ikast
Politiet i Herning vurderer, at omkring 60 til 70 procent af indbruddene er sket i Ikast-Brande Kommune.
Tyvene er kommet ind i boligerne ved blandt andet at knuse ruder, afliste vinduer og brække døre op.
- Det er smykker, fladskærme, kontanter og computere, de er gået efter, fortæller Erik Christensen.
Det er anden weekend i træk, at området er plaget af indbrud.
Se indslag om indbrudsbølgen i sidste weekend HER: