Tusinder uden internet i Herning

Omkring 2000 YouSee-abonnenter i Herning har været uden bredbånd siden fredag aften. YouSee håber at have udbedret fejlen lørdag ved 19 tiden.

Computer tastatur.jpg

Flere tusinde herningensere har måttet kigge langt efter Google, Facebook, Twitter og tvmidtvest.dk. En fejl i YouSee's systemer har lukket for internettet til brugere i Herning. Siden fredag aften har YouSee arbejdet på at udbedre fejlen, men har endnu ikke fundet en løsning.

- Vi forventer at have forbindelsen oppe igen i løbet af et par timer(kl 19.00 red.), siger pressechef i YouSee, Ib Konrad Jensen.