Herning Blue Fox tror på en lys fremtid. Det skal tre nye talenter være med til at sikre, når næste sæson starter.
Det bliver 17-årige Kristoffer Lauridsen, 16-årige Emil Kristensen og 16-årige Oliver Bjorkstrand, som skal være med til at sikre flere mesterskaber til klubben.
- Kristoffer Lauridsen er U-18 landsholdsspiller, og har i den forbindelse været en af de kapaciteter, som har været med til at føre dem op i A-gruppen, siger Todd Bjorkstrand, sportschef i Herning Blue Fox
Kristoffer Lauridsen har skrevet en 2-årig aftale, mens Emil Kristensen og Oliver Bjorkstrand har lavet kontrakt for 3 år.