Tre mænd sigtet for voldtægt mod 14-årig i Aulum

De anholdte mænd er henholdsvis 41, 42 og 44 år og fra Aulum og Vildbjerg.

Onsdag aften kunne Lokalpolitiet i Herning sigte tre mænd i Aulum for seksuelle forbrydelser mod en 14-årig pige fra området.

- I går henunder aftenen fik vi en anmeldelse om et mistænkeligt forhold i Aulum, og det førte til en anmeldelse fra en 14-årig om, at hun har været udsat for en voldtægt, siger Henning Præstegaard, der er politikommissær ved lokalefterforskning i Herning. 

Der er tale om en voldtægt på en privat adresse i Aulum mellem Holstebro og Herning.

De tre anholdte mænd på 41, 42 og 42 år og har ikke umiddelbart noget kendskab til den mindreårige pige, men dette skal efterforskes yderligere.

- Pigen får hjælp fra sociale myndigheder og kommune og deruover er der tilknyttet en bistandsadvikat til at varetage hendes juridiske interesser.

- Og da det er en mindreårig pige, og videoafhører vi her i formiddag og tager det med i retten senere i dag, siger Henning Præstegaard. 

Mændene skal fremstilles i et grundlovsforhør senere i dag. Politiet har ønsket lukkede døre af hensyn til sagens efterforskning og karakter.

Politikommissær ved Herning Lokalpoliti Henning Præstegaard er relativ sparsom med oplysningerne.