Totalt rygeforbud på Herning-skole

På byens produktionsskole er der nu totalt forbud mod at ryge.

Fra i dag er det totalt forbudt at tænde en cigaret på Herning Produktionsskole, ligesom det er forbudt udenfor skolens grund.
Fra i dag er det totalt forbudt at tænde en cigaret på Herning Produktionsskole, ligesom det er forbudt udenfor skolens grund.

På Herning Produktionsskole er missionen klar. Det skal være slut med rygning – sundheden skal højnes. Derfor har skolen nu indført et totalt rygeforbud, der gælder for både elever og undervidere. Reglen lyder på, at man hverken må ryge på skolens grund eller udenfor i arbejdstiden.

Og skulle nogen falde i, har skolen muligheden for at løfte en alvorlig pegefinger.

- Hvis nogen skulle bryde reglerne gentagne gange, så har vi mulighed for at sanktionere. Vi har simpelthen mulighed for at bortvise pågældende for resten af dagen – uden løn, siger Mette Bentsen, der er uddannelsesvejleder på Herning Produktionsskole.

Eleverne er umiddelbart positivt stemt over for det nye tiltag.

- Det kan godt ske, hvis jeg bliver for stresset. For jeg vil ikke sætte for mange grænser for mig selv, men jeg vil prøve at lade være, siger Julie Bossen Jensen.

- Jeg må jo bare vente til, jeg kommer hjem, så jeg kan tage en cigaret, siger Minik Johansen Olsen

Tiltaget er blevet indført i samarbejde med Herning Kommune.