Togstation til Gødstrup

Folketingets trafikudvalg har bevilget 16,5 millioner kroner til ny togstation i Gødstrup.

Togskinner.jpg

Kun enhedslisten valgte at stå uden for, da der tirsdag blev indgået en aftale, der blandt andet indebærer en ny station ved det kommende sygehus i Gødstrup ved Herning.

- Selvfølgelig skal toget standse ved det nye sygehus, så personale, patienter og pårørende kan tage toget direkte til indgangen. Det glæder mig at vi har fundet de her penge allerede, siger de radikales trafikordfører Andreas Steenberg, Herning.

Stationen i Gødstrup bliver formentlig i form af et trinbræt, med venteskur og billetautomat.