Til kamp mod butiksdød

Det skal være slut med tomme butikker i Brande, mener en ny vækstgruppe i Brande. De vil kæmpe for udvikling til byen.

180313_Brande1.jpg

En ny initiativgruppe med lokale erhvervsfolk og en politikker vil vende udviklingen med tomme butikker i Brande. Gruppen vil samle gode ideer ind hos udvalgte grupper som f.eks. turistforening, handelsstandsforening og børnehaver.

- Vi skal have hele befolkningen med. Det skal være en folkesag i Brande, at nu står vi sammen om det her, og hvordan udvikler vi vores by på den ene og den anden måde, siger Preben Kristensen, der er en af initiativtagerne til gruppen.

Baggrunden for en ny vækstgruppe er ifølge Preben Kristensen en negativ udvikling i Brande. Der er for mange tomme butikker og for få handlende i byen. Mange branditter tager eksempelvis til Herning-centeret og handler ind.

Spørgeskema

Gruppen vil sende spørgeskemaet "Brande Vækstby eller Soveby" ud til blandt andet handelsstandsforeningen, skoler og restaurationsbranchen. Målet er at få gode idéer til, hvordan byen kan udvikles.

- Det skal ikke være det her med flere bænke på torvet. Jeg vil gerne, at der kommer noget konkret. Noget vi kan bruge til noget, siger Preben Kristensen.

Hør Preben Kristensen fortælle hvorfor der er behov for den nye gruppe:

1:30
 

 

TV/MIDT-VEST bragte d. 17/2 2013 dette indslag om udfordringerne i Brande: