Suveræn Huldahl

Golfspilleren Jeppe Huldahl i fantastisk comeback i Spanien

Golf.jpg

Golfspilleren Jeppe Huldahl, der spiller for Åskov Golfklub, brugte hele skalaen ved weekendens Europatour-turnering i Malaga i Spanien.

Fredag kunne Jeppe Huldahl holde fyraften helt i front i turneringen Open de Andalucia. Lørdag røg vestjyden ned som nummer 13. I dag leverede han så et fornemt comeback, da han sluttede som en samlet nummer fire - det bedste resultat i 20 måneder. Jeppe Huldahl gik søndag den bedste runde af samtlige turneringens spillere, da han sluttede tre slag under par.

Med fjerdepladsen i Malaga følger en check på cirka 300.000 kroner og et stort spring opad listen i Race to Dubai, som er 50 turneringer forud for finalen Dubai World Championship til december.