Strømpistols-røvere kendt skyldige

To teenagere på 18 og 19 år fra Lind og Aulum blev i dag idømt længere fængselsstraffe for med en strømpistol at have truet sig til penge over for tre par i Lind.

Strømpistol
Foto: Kasper Riis Kristensen, TV MIDTVEST

Retten i Herning tildelte tirsdag 18-årige Joakim Nielsen fra Lind, og 19-årige Marc-Emil Petersen fra Aulum fængelsstraffe på henholdsvis tre og fire et halvt års fængsel for en morgen i april 2016 at have forsøgt tre hjemmerøverier inden for få hundrede meter i Lind. Under forsøget truede de to drenge tre beboere med en strømpistol og til at udlevere 2000 kroner i kontanter. 

De to mænd blev anholdt kort efter forsøgene på hjemmerøveri og blev varetægtfængslet.
Også dengang så Midt- og Vestjyllands Politi med stor alvor på sagen:

- Det er en meget alvorlig sag. Vi har to unge mænd på 17 og 18 år, som er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det er sket på baggrund af en begrundet mistanke om, at de har forsøgt at begå et særligt groft røveri – også kendt som hjemmerøveri, sagde Iben Ernst Bøttker, anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi i april.

Ingen personer kom til skade ved de to drenges tre forsøg på hjemmerøveri og begge nægtede sig skyldig, men retten var på baggrund af blandt andet overvågningsbilleder ikke i tvivl om, at det var de to pågældende drenge, og takserede grovheden i forsøgene til længere fængselsdomme. 

Begge drenge valgte i dag at tage betænkningstid med henblik på en ankesag ved Vestre Landsret.

Se indslag med berørte par og naboer fra april 2016 her: