Stjal gravko og væltede vejtromle

To mænd begik hærværk for 200.000 kroner med store entreprenørmaskiner i HI-park ved Herning.

Det var noget af et syn, der mødte en vægter, da han omkring kl. 23 mandag aften kørte igennem kvarteret ved HI-Park i Herning. To mænd var i færd med at køre store entreprenørmaskiner ind i hinanden og forskellige andre ting.

- Da vi ankom på stedet, var de smuttet. Nogen har set dem flygte i en "sort sedan-lignende" bil uden nummerplader, men det er det eneste vi har at gå efter, siger Knud Lauritsen, vagchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Før politiet nåede frem fik gerningsmændene bl.a. væltet en vejtromle med en gravko og væltet flere lygtepæle med en gummiged.

- Det er rent hærværk. Der er ikke noget lige umiddelbart, der tyder på, at de har forsøgt at stjæle maskinerne til brug for anden kriminalitet, siger Knud Lauritsen.

 

vaeltetTrommel666.jpg

 


Læs flere artikler fra Herning eller i kategorien 112.