Skrothandler afslørede tyve

To mænd fra Bording ville sælge stjålet skrot til en skrothandler i Hammerum. De blev afsløret.

Politibil_type1.jpg

Tirsdag ved middagstid forsøgte to mænd at sælge en trailer fuld af cirka 250 kilo stjålet aluminium til en skrothandler i Hammerum.

Men skrothandleren fik mistanke om, at de to mænd ikke havde rent skrot i posen og kontaktede derfor politiet.

Fandt masse af tyvekoster

Lokalpolitiet i Herning anholdt de to mænd og ransagede i samme omgang de to mænds adresse i Bording.

Her fandt politiet en del tyvekoster - både skrot og tyvekoster fra i alt små 10 indbrud.

Traileren var i øvrigt også stjålet fra en adresse i Engesvang.

Skulle skaffe penge til stofmisbrug

De to mænd på henholdsvis 20 og 21 år var her til eftermiddag i grundlovsforhør.

Her blev den 20-årige løsladt, fordi han spillede en mindre rolle. Samtidig blev den 21-årige blev varetægtsfængslet i fire uger.

Den 21-årige erkendte, at de ville forsøge stjålet skrot i Hammerum, og han erkendte også indbruddene.

Han forklarede, at pengene skulle bruges til at finansiere et stofmisbrug.