Sjælden guldsmed spottet i Gludsted Plantage

En sjælden, fredet guldsmed er vendt tilbage til landsdelen. I weekenden blev den spottet i Gludsted Plantage.

Her ses én af kærguldsmedens beslægtede guldsmede: En blåpil.
Her ses én af kærguldsmedens beslægtede guldsmede: En blåpil.

Den sjældne kærguldsmed blev i weekenden spottet af en lokal amatørbiolog i Gludsted Plantage mellem Ejstrupholm og Pårup. Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Guldsmedens genkomst er et tegn på, at Gludsted Plantage er ved at blive til en rigtig skov. Der er i dag flere små vandhuller og lune skovlysninger end nogensinde før. Den nye natur tiltrækker guldsmeden og mange andre insekter, fortæller skovrider Poul Ravnsbæk fra Naturstyrelsen i Midtjylland.

Kærguldsmeden kendes på sin gule plet på bagkroppen. Den er én af 60 arter i Danmark, og én blandt tre, der er fredet, hvorfor dens levesteder skal beskyttes. 

Mere om guldsmeden her.