Sisto er blevet dansk statsborger

Mandag blev han udtaget til U21-landsholdet, og nu er papirerne også i orden. Pione Sisto er blevet dansk statsborger.

pionesistolandshold.jpg

Han har boet i Danmark, siden han var 2 måneder gammel, men nu har Pione Sisto også papir på, at han er dansker.

- Det er selvfølgelig dejligt, at det endelig er på plads. Det er noget, jeg har ventet på længe og set frem til i lang tid, siger han.

Mandag blev han udtaget til U21-landsholdets tur til Tyrkiet i januar. Nu kan han taget et dansk pas med sig i flyet.

- Nu får jeg mulighed for at komme med på den fantastiske tur med U21-landsholdet, og det glæder jeg mig meget til, siger han.

Pione Sisto bestod indfødsretsprøven allerede tilbage i 2012.