Røveri på bordel

Udenlandsk prostitueret truet med pistol og kniv i Ilskov.

HerningPolitiSkildt.jpg

Et bordel i Ilskov nord for Herning er blevet udsat for et røveri.

Gerningsmændene slog til søndag aften, men røveriet blev først anmeldt tirsdag. Lokalpolitiet i Herning oplyser, at to mænd bankede på døren og truede en udenlandsk prostitueret med en pistol og en kniv til at udlevere et større kontantbeløb.

Røverne beskrives som afrikanske af udseende. De er 18-20 år og havde sort tøj på. Ifølge signalementet havde den ene tykke og den anden tynde læber.