Røveri hos Fonden Sparta

En mand truer sig natten til mandag til at få udleveret pengekassen hos Fonden Spartas afdeling i Tjørring.

Politi-Aerme-Bil.jpg

Kl. tyve minutter i fem natten til mandag bankede det på rude hos Fonden Spartas afdeling i Tjørring. Lederen af stedet, der er et bosted for unge, åbnede døren. Udenfor står en ung mand.

- Er det her Fonden Sparta, spørge den unge mand.

Efter lederen har bekræftet, at det er den rigtige adresse, siger manden, at han vil trække en kniv, hvis han ikke med det samme får udleveret pengekassen. Det lykkedes den unge mand at slippe derfra med pengebeholdningen på et sted mellem 1300-1500 kroner samt nogle kuverter med penge.

En som kender stedet

Bent Smedegaard hos lokalpolitiet i Herning har ikke andet end et signalement af manden at gå efter. Men forklarer, at politiet nu vil undersøge, om det kan være nogen, som kender en af de unge på stedet.

- Det kan også være en, som kender en, der har været på bostedet. Det vil vi forsøge at efterforske nu. Der er også spottet en anden ung mand, som vi tror, har holdt vagt imens den ene har truet sig til pengene, siger Bent Smedegaard, vicepolitikommisær, Lokalstationen Herning.

Signalement

Politiet eftersøger en mand svarene til beskrivelsen:

Mand af tyrkisk/udenlandsk udseende.

Ca. 25 år gammel og ca. 180-185 centimeter høj.

Almindelige af bygning

Iført mørk kasket. En mørk, kort jakke uden hætte. Mørke bukser med lommer. Han talte danske med let accent.