Rotter i teater

Team Teatret i Herning må flytte flere forestillinger, da teatret er angrebet af rotter, skriver Herning Folkeblad

Rotte i roer.jpg

De store skadedyr er kravlet op gennem kloakkerne og har spist af madvarer i teatrets personalerum.

Rotteangrebet betyder, at teatret med kort varsel må flytte fire forestillinger. Blandt andet skulle teatret i aften have haft premiere på teatrets egenproduktion »Pelle Erobreren«, der skulle spille for fulde huse i teatersalen. Den forestilling er flyttet til 6-kanten ved Herning Højskole.

Poul Abrahamsen, teatrets økonomiske leder, fortæller også til Herning Folkeblad, at Det Kongelige Teaters gæstespil med »Mordets Melodi« på tirsdag må flyttes.

- Den forestilling flytter vi ned på Herning Gymnasium. Den forestillingen er også udsolgt, men siden vi flytter til gymnasiet, bliver der mulighed for at købe ekstra billetter, så noget positivt er der da trods alt ved det her, siger Poul Abrahamsen til Herning Folkeblad