Rikke fra Sunds drømmer stort: Vil til OL i riffelskydning

OL venter lige om hjørnet og en af dem, som lige nu kæmper for at komme med, er elite-skytten Rikke Mæng Ibsen fra Sunds.

Til dagligt sigter hun knivspart efter den sorte skiven, men egentlig er det de fem farvede ringe, hun vil ramme.

De Olympiske Lege i Tokyo begynder den 23. juli, og der vil den 30-årige Rikke Mæng Ibsen have fat i en af de eftertragtede pladser.

- OL er jo mit mål, og det har det altid været. Nu kom jeg ikke til det i 2016, så derfor har det været et mål siden da at træne mig op til det. Derfor var det også lidt underligt, at det ikke blev til noget i 2020, så man skulle tage et år ekstra ud af kalenderen, men det vil man bare gerne gøre for det, pointerer Rikke Mæng Ibsen.

Det er blandt andre landstræner Bent Helleskov, som er med til beslutte, om Rikke Mæng Ibsen skal med til OL i Tokyo.
Det er blandt andre landstræner Bent Helleskov, som er med til beslutte, om Rikke Mæng Ibsen skal med til OL i Tokyo.
Foto: Jørgen Ahler, TV MIDTVEST

Blandt de allerbedste

I flere år har Rikke Mæng befundet sig i den absolutte verdenstop af kvindelige skytter og er lige nu godt i gang med at skyde sig ind på en af de få pladser til OL.

- Hun er blevet rigtig god. Hvis vi kigger over de sidste fire år – den udvikling hun har været igennem. En ting har været hendes skydemæssige udvikling, men i mine øjne er det den personlige udvikling som gør, den helt store forskel, siger landstræner Bent Helleskov.

Riffelskytten fra Sunds er netop hjemvendt fra World Cup i Indien, hvor hun blandt verdenseliten skød sig til flere finaler og vandt guld til Danmark i holdskydning.

- Lige nu har jeg det helt vildt fedt. Vi har trænet så lang tid. Man har ikke været ude til stævner på grund af coronanedlukningen, så det der med at stå i Indien og være til et World Cup for første gang i over et år, det var bare megafedt. Der fik man den der glæde igen. Det er jo det, man træner så hårdt for derhjemme, fortæller riffelskytten.

Eliteskytten Rikke Mæng Ibsen har siden hun var skudt med riffel, siden hun var 10 år. De sidste fem år på eliteplan.
Eliteskytten Rikke Mæng Ibsen har siden hun var skudt med riffel, siden hun var 10 år. De sidste fem år på eliteplan.
Foto: Jørgen Ahler, TV MIDTVEST

Fifty-fifty

OL-konkurrencen er hård, når det drejer sig om millimeters præcision, men står det til landstræneren, som er en af dem, der udvælger Danmarks riffelskytter til OL, så er målet om en plads mulig.

- Vi har to kvotepladser og fire piger, så det er lige nu 50-50, men det vi ser, det er vi rigtig godt tilfredse med, smiler landstræneren.

Chancen kan dog blive endnu større i næste måned, hvor EM venter og en tredje OL-plads kan sikres.

- Jeg håber, jeg kan tage pladsen. Det kunne være virkelig godt, siger Rikke Mæng Ibsen.

Og kommer den 30-årige riffelskytte med til OL, så er en ting sikkert:

- Kommer jeg i den finale, så skal der også en medalje med hjem. Det er hundrede procent, og jeg tror på, det kan lade sig gøre.


Læs flere artikler fra Herning eller i kategorien Sport.