Rekordbesøg på feriemesse

Førstedagen på feriemessen i Herning har sat besøgsrekord.

FERIEMESSE2.jpg

I alt 22.623 gæster lagde i dag vejen forbi Skandinaviens største feriemesse i Herning. Det er 1.128 flere end på førstedagen sidste år, hvor 21.495 ferie-interesserede lagde vejen forbi på den første dag.

Større end tidligere

Arrangørerne fortæller, at messen i år også er større end tidligere og at der med 1.064 udstillere og repræsenterede virksomheder fra 36 lande verden over også bliver sat udstillerrekord.

Camping fylder mest

Ferieformerne fordeler sig med camping i otte haller, to haller med udland, én med Danmarksferie og Udeliv, én med Dansk Golfshow og et stort legeland. I alt mere end 60.000 m2 fordelt på 13 store messehaller.

Messen er åben hele weekenden og sidste år havde 66.000 besøgt den, da den lukkede søndag aften. 

1:34
En lille messe-udgave af Gudenåen skal lokke turister til Viborg, Silkeborg og Favrskov