Region Midtjylland vil lukke hospitals-apoteker

Regionsrådet i Region Midtjylland udskød beslutningen om at lukke hospitals-apotekerne på regionshospitalerne i Herning og Viborg.

19VoApotek.jpg

 

Region Midtjylland overvejer at lukke hospitals-apotekerne på regionshospitalerne i Herning og Viborg.

Det vil give en besparelse på fem millioner kroner, og planen er i stedet af samle regionens hospitals-apoteker i een samlet enhed på Universitets Hospitalet i Skejby ved Aarhus.

- Jeg frygter at vi kan få en organisation, som refererer mere til et stort system, end til det lokale, der hvor patienterne er, der hvor læger og sygeplejersker spørger efter vores faglige vejledning, siger hospitals-apoteker på Regionshospitalet Herning, Anders Knudsen.

Forslaget blev behandlet i regionsrådet onsdag, men uden at politikerne sagde hverken ja eller nej. I stedet blev det besluttet at sende forslaget tilbage til hospitalsudvalget for nøjere at få beskrevet økonomien. Herefter skal sagen så sendes tilbage til regionsrådet.