Redningsaktion i å: Mand faldt i vandet, da han fiskede krebs

Både en ambulance og Brand & Redning MidtVest var tilkaldt for at redde en ældre mand op ad Lind Å.

Både Brand & Redning MidtVest og en ambulance var tilkaldt for at redde en mand op af Rind Å.
Både Brand & Redning MidtVest og en ambulance var tilkaldt for at redde en mand op af Rind Å.
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Fredag formiddag var en ældre mand ude og se til sine krebseruser i Rind Å, syd for Lind. Men han faldt i vandet og kunne ikke selv komme op igen.

- Det var en forbipasserende kvinde, der fik øje på ham og alarmerede os, siger Lars Stenbjerg, der er indsatsleder for Brand & Redning MidtVest.

Da redningsmandskabet kom frem brugte de et tov til at få manden op.

- Tovet blev bundet rundt om manden, og vi fik ham ind til kanten, så to redningsfolk kunne løfte ham op af vandet, forklarer indsatslederen.

Ifølge Lars Stenbjerg havde manden været i vandet i omkring en halv time, men han var ved godt mod, da han blev reddet.

Alligevel blev han ifølge indsatslederen for en sikkerhedsskyld kørt til tjek på sygehuset.