Politiet leder efter bagmand i campingvogn-sag

Politiet leder netop nu efter en navngiven person i campingvogn-sagen. Manden er angiveligt bagmanden bag tyverierne.

280513_camping_parken.jpg

Politiets efterforskning i sagen om tyverier af campingvogne har nu givet politiet et navn på en mand, som kan være den mand, der står bag organiseringen af tyverierne.

- Under vores afhøringer i efterforskningen af sagen peger flere kilder på, at én af de mænd, der deltog i tyverierne af campingvogne fra Camping-Parken også er bagmanden, fortæller Bent Smedegaard.

Politiet har endnu ikke fundet frem til manden, som er irsk ligesom resten af de involverede gerningsmænd i sagen.

- De afhørte fortalte, at manden var ham, der havde fortalt, hvor tyveriet skulle ske, siger Bent Smedegaard.

Politiet leder også stadig efter to af de tre firehjulstrækkere, der blev brugt til tyveriet.