Pointjagt uden vigtige profiler

Pione Sisto, Kristian Bach Bak og Jim Larsen ude mod Brøndby

141101_pione_sisto_jubel.jpg

Superligaens tophold FC Midtjylland må undvære Årets Superliga-spiller 2014, Pione Sisto, i dagens kamp mod Brøndby på den københavnske vestegn. Og som om det ikke er nok er også Kristian Bach Bak og Jim Larsen væk til søndagens kamp.

Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

Mens Pione Sisto også var væk, da FC Midtjylland åbnede foråret med en 3-0-sejr over OB, var de to andre i startopstillingen til kampen.

Modstanderne fra Brøndby kan til gengæld glæde sig over, at holdets svenske profil Johan Elmander er blevet kampklar. Elmander måtte sidde over, da Brøndby mødte AaB og tabte 0-1 i sidste weekends forårspremiere.

Inden weekendens spillerunde fører FC Midtjylland Superligaen med 43 point for 18 kampe.

/ritzau/