På tætteste hold: Nu bliver der uddelt masser af medaljer til DM-ugen

DM Ugen

Lørdag kåres mange danmarksmestre i Herning, når flere konkurrencer afgøres i DM-ugen.

Læs eller genlæs vores liveblog fra dagen herunder.

22. jun kl. 16:25

Liveblog lukker ned

Vi lukker livebloggen ned for nu. Men vi følger naturligvis fortsat med i DM-ugen her på tvmidtvest.dk.

22. jun kl. 15:35

God stemning på biblioteket

- Det kan da noget, dét her. Det er jo lidt anderledes end normalt, men det er kun godt. Ellers ville jeg ikke komme på biblioteket, griner Mathias Jensen, inden han efterfølgende klapper og hepper på den næste deltager i vægtløftning.

0:29
22. jun kl. 15:24

Skydning og løft mellem bøger

Herning Bibliotek danner rammer om DM-ugens vægtløftning og skydning med riffel. 

Det er noget, der bringer folk på biblioteket.

22. jun kl. 15:12

Boksning tiltrækker folk

Normalt ville en nævekamp mellem to mænd på gaden få politiet til at rykke ud. Men ikke i dag. Her har arrangørerne af DM-ugen nemlig valgt at placere bokseringen på Torvet i Herning.

- Det er sgu fedt, at de bare har valgt at gøre det herude, hvor alle mulige kommer forbi, siger Jørgen Svane.

INCOMING 220624 1444 kali
22. jun kl. 14:52

- Så sindssygt

Efter at en deltager formår at holde vejret i næsten tre minutter, bryder der store klapsalver ud i svømmecentret.

- Så sindssygt, lyder det fra en flok yngre kvinder.

22. jun kl. 14:28

- En meget speciel sportsgren

I Herning Svømmecenter bliver der i disse timer kåret danmarksmestre i fridykning. Eftersom bassinet ikke er dybt, så gør man det i stedet sådan, at man svømmer frem og tilbage under vand, mens man holder vejret længst muligt.

- Jeg har set mange sportsgrene før, men aldrig en som denne. Det er meget specielt, men på en god måde, fortæller Signe Damgaard, der kommer fra Skals.

22. jun kl. 13:47

Sveden pibler af atleterne

Konkurrencen foregår af tre omgange med forskellige discipliner - alle sammen har det tilfælles, at de presser atleterne til det yderste

0:19
0:20
22. jun kl. 13:33

Ishockeyhal omdannet til CrossFitnesscenter

Herning Blue Fox’s normale hjemmebane er i disse dage omdannet til en stor CrossFitbane. Det er nemlig her, at danmarksmestrene i funktionel fitness skal findes - og der bliver kæmpet til det sidste.

0:21
22. jun kl. 13:22

- Stort, at DM er kommet til vores by

Efter at DM-ugen de seneste to år har fundet sted i Aalborg, er Peter og Dorthe Andersen glad for, at Herning i år har fået værtstjansen.

- Det er da stort, at DM er kommet til vores by. Det giver en masse liv i gaderne, og så er det bare fedt med alt det sport, fortæller Peter Andersen.

22. jun kl. 13:15

Mere end bare et spil

Selvom musikken blæser derudad i hallen, kan det tydeligt mærkes på deltagerne i bordtennisturneringen, at der er noget på spil. 

Luften er tyk af intensitet, håb og knuste drømme.