Ørgaard fastholder farvel til FCM

Det kunne ligne en åben dør for Jens Ørgaard med ny bestyrelse i FCM.

FCM_logo_flag_0.jpg

Den 3. april meddelte Jens Ørgaard, at han stoppede som sportsdirektør i FC Midtjylland.Den officielle begrundelse var, at han ville prøve kræfter med noget andet.Det var dog de færreste troede på, at det var den egentlige årsag til Ørgaards farvel, skriver sporten.dk.

2 uger senere indkaldte storaktionær Steen Hessel til ekstraordinær generalforsamling, fordi han var utilfreds med bestyrelsen.Nu er Steen Hessel selv tilbage i bestyrelsen, mens Johnny Rune, der også var blandt skaberne af fusionen tilbage i 1999, er blevet indsat som bestyrelsesformand. Det kunne ligne et hold Jens Ørgaard gerne ville spille med på. Han afviser dog:

- Nej, de ting hænger ikke sammen. Der er ikke noget i det for mig. Jeg har sagt op, fordi jeg ønskede noget nyt, siger Jens Ørgaard til sporten.dk.

Jens Ørgaard har endnu ikke besluttet sig for, hvad han skal lave fremover, oplyser sporten.dk.