Opsummering: Dag fem i sag om gruppevoldtægt

Fire tiltalte, to forurettede og mere end tyve vidner er blevet afhørt i en voldsom sag om gruppevoldtægt.

Anklager Iben Ernst Bøttker gør status efter fem retsdage.

Femtedagen af de ni retsdage er overstået i en stor sag om flere voldtægter, herunder en gruppevoldtægt.

Mere en 25 mennesker har taget plads i vidneskranken for at afgive forklaring i sagen, hvor fire unge mænd er tiltalt og risikerer at blive udvist af landet. Hovedforholdet i sagen er en gruppevoldtægt uden samleje begået mod en 19-årig kvinde.

Sagen kort

Ingen spor af stoffer

Sådan gik førstedagen af retssagen.

I anklageskriftet står det udførligt beskrevet, hvordan de tiltalte tvang den forurettede til at sluge en ukendt pille, som skulle sløre hende. 

Men på førstedagen kom det frem, at der ikke er fundet spor af stoffer i hverken kvindens blod eller urin. I hendes hår er der dog fundet små mængder af et stof, men det kan også være fra hårfarve.

Kvinden skulle til gengæld have fået en såkaldt kvindelig viagra, som de tiltalte fortæller hun tog af egen fri vilje. Sådan en pille har eftersigende ingen sløvende effekt.

Ingen tvivl om sexuelle akter

Mens hele sagens kerne er, om der er tale om voldtægt eller om kvinden frivilligt er gået med til det, så er der ingen tvivl om, at langt de fleste af de seksuelle akter, der er beskrevet i anklageskriftet, har fundet sted.

En grov voldtægtssag fortsatte i dag ved retten i Herning. På andendagen var det igen de tiltalte som blev afhørt.

De tiltalte har på skift fortalt, hvordan de husker aftenen. Her fortalte de alle om, hvordan to af dem blandt andet havde fået blowjobs. 

Flere af tingene er også blevet filmet, og de videoer er blevet vist i Retten. De er dog kun blevet vist på skærmene hos forsvarer, anklager, nævninge og dommer. Tilhørerne har altså blot kunnet høre lyden fra videoerne, og herfra er det umuligt at fornemme, om de seksuelle akter der finder sted, er frivillige eller under tvang.

Lukkede døre

To af de forurettede har allerede afgivet forklaring bag lukkede døre. Forklaringer, som vi ikke har mulighed for at få refereret. Men anklageren læggger ikke skjul på, at de forurettedes forklaringer langt fra flugter med tiltaltes, som alle fire nægter sig skyldige i voldtægt.