OPDATERET: Brand på Herning-værket

Klokken 18 søndag aften udbrød der brand på Herning-værket.

SNG2.01.jpg

Branden begyndte i et transportbånd, der transporterer træ-piller fra en silo til selve brænd-kammeret. Af frygt for at branden ville brede sig, har Hernings Kommunale Beredskab tilkaldt Beredskabsstyrelsen Midtjylland og en stigevogn fra Falck i Ikast.

Fare for stor-brandLige nu kæmper brandfolk og røgdykkere for at undgå, at ilden breder sig til en stor silo med mange ton træ-flis. Når ilden den silo vil branden blive meget stor, og det vil være ekstremt svært at slukke den, siger indsatsleder Mette Bøgvad, til TV/MIDT-VEST. Røgdykkerene er inde i siloen lige nu, hvor de smadrer ruder for at få røgen ud.

Kan styrte sammen

Det transportbånd, der står i flammer er 40 meter over jorden, og brandvæsenet kan ikke nå alle steder på båndet med deres slanger. Derfor er en ekstra stige tilkaldt. Branden ulmer stadig i flisen på transportbåndet, og der er stor sandsynlighed for at det vil kollapse og falde sammen. Det skal under alle omstændigheder pilles ned på en eller anden måde, for at sikre, at ilden er helt slukket, siger indsatslederen. Det kommer til at ske snarest muligt, og brandvæsenet regner med at skulle arbejde hele natten.

TV/MIDT-VEST følger sagen.