Olie på motorvej - Kør forsigtigt

Der er spildt olie på Herningmotorvejen, og man skal derfor køre forsigtigt, hvis man bevæger sig øst på fra motorvejskrydset mellem Herning- og Midtjyske Motorvej.

Politibil.jpg
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST
Opdatering

OPDATERING KLOKKEN 21:25

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at olien nu er fjernet, og at man igen kan færdes på sædvanlig vis.

    Hvis man bevæger sig på Herningmotorvejen skal man lige nu være køre forsigtigt. Der er nemlig spildt olie 300 meter øst for motorvejskrydset mellem Herning- og Midtjyske Motorvej.

    - Vi ved ikke helt præcist, hvad der lige er sket, men der er jo i hvert fald én, der har spildt noget olie. Man skal derfor være meget forsigtig, hvis man bevæger sig på strækningen, fortæller Ole Vanghøj, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

    Motorvejen kan lige nu være glat, og der er tilkaldt politi og beredskab til stedet. Man skal derfor være opmærksom på forholdene, hvis man kører i østgående retning.

    - Beredskabet er på vej for at få smidt noget kattegrus, der kan absorbere olien. Det indbefatter også en skiltevogn, der skal gøre folk opmærksomme på, at de skal tage hensyn, fortæller vagtchefen.