Mogens Jensen ny gruppeformand

Socialdemokratisk folketingsmedlem skal stå i spidsen for partiets folketingsgruppe.

031011_Mogens_Jensen.jpg

Han blev ikke ny kulturminister - men socialdemokraten Mogens Jensen har alligevel fået nye arbejdsopgaver under den nye regering.

Folketingsmedlemmet fra Herning-kredsen blev tirsdag valgt til ny gruppeformand for Socialdemokraternes folketingsgruppe. Mogens Jensen har hidtil været kulturordfører for sit parti. Han afløser Carsten Hansen, der er blevet minister for by, bolig og landdistrikter.

Mogens Jensen betegner jobbet som en stor ære.

- Man bliver en slags tillidsmand for hele gruppen, og samtidig er det en stor tillidserklæring fra Helle Thorning-Schmidt, så det er jeg både stolt over og glad for, siger han.

- En stor ære. Interview med Mogens Jensen:

1:53