Medie: Arbejdsulykke på sygehusbyggeri sendte mand i koma

En 53-årig mand endte i januar i koma efter et fald på sygehusbyggeriet i Gødstrup, skriver Herning Folkeblad.

Sygehusbyggeriet i Gødstrup. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Læs også Patienter og pårørende må til lommerne – transportpris er ’helt urimelig’

Den 24. januar skete en arbejdsulykke på sygehusbyggeriet i Gødstrup, hvor en 53-årig håndværker fra Skanderborg faldt ned fra en stige og efterfølgende blev ramt af et ventilationsarmatur, han var ved at montere.

Det skriver Herning Folkeblad.

Ved ulykken fik han et hovedtraume og endte i dyb koma.

Herning Folkeblad har fået aktindsigt i Arbejdstilsynets rapport. Den viser, at de ikke har kunnet finde en konkret årsag til ulykken, da der ingen vidner var.

Den 53-årige er alvorligt skadet, men er ifølge avisen i bedring.