MCH og Carlsberg indgår fornyet samarbejde

De to virksomheder har indgået et strategisk partnerskab, der skal udvikle nye arrangementer i fællesskab.

MCH2.jpg

Carlsberg har gennem flere år leveret øl og vand til hanerne i MCH. Samarbejdet har allerede stået op i mere end 30 år, men nu har partnerskabet taget en ny drejning, skriver MCH i en pressemeddelelse.

- I fællesskab skal vi udvikle nye arrangementer og oplevelser. Vi har et værdifællesskab, et helt særligt match og en gensidig dedikation til at ville gøre en forskel og tænke nyt, når det gælder oplevelser. Så jeg glæder mig over udsigten til helt nye perspektiver gennem fælles nytænkning, siger Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S.

Det nye samarbejde skal resultere i en udvikling af arrangementer via Tuborg Musik. Derudover vil de to virksomheder arbejde på at gøre oplevelser arrangeret af MCH endnu bedre.

- Netop live-musik og sport hører tæt sammen med Carlsbergs brands, og jeg er sikker på, at vi sammen kan hæve barren for kommende arrangementer med øget fokus på en endnu bedre kundeoplevelse for de mange gæster, som hvert år besøger MCH. Partnerskabet vil åbne op for helt nye muligheder, når vi fremover skal arbejde tættere sammen om at skabe endnu flere gode oplevelser med live-musik og store sportsøjeblikke, Carsten Hänel, administrerende direktør i Carlsberg.