Mand sigtet for at sætte ild til sit hus

Politiet sigter en 26-årig herningenser for at have sat ild til sit hus.

130323Brand.jpg

Et rækkeshus på Brahmsvej i Herning er totalskadet efter en brand, som blev alarmeret fredag sidst på eftermiddagen. Midt- og Vestjyllands Politi mistænker husets beboer, en 26-årig mand, for at have sat ild til sit hus.

- Manden er sigtet for forsætlig brandstiftelse og er lørdag formiddag blevet fremstillet i grundlovsforhør, oplyser Carsten Henriksen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet set med stor alvor på sagen, fordi der er tale om et rækkehus.

- Det er bestemt en skærpende omstændighed, at det er et rækkeshus der har været ild i. Naboer har været lige i nærheden og kunne have været kommet i fare, hvis branden havde udviklet sig, siger vagtchefen.

Den 26-åriges rækkehus er totalt udbrændt, mens to nabohuse har fået røgskader. Politiet mistænker manden for at have tændt ild til en madras i værelse, hvorfra branden har bredt sig.