Liveblog: FCM vinder pokalturneringen - så blev der festet

TV MIDTVEST var med hele vejen, da FCM-fans drog til folkefest i København, hvor der blev spillet pokalfinale mod Brøndby IF.

0e7a739e-da29-4426-baaf-15fe74d8400c.jpg

Der var lagt op til vaskeægte midtjysk folkefest i hovedstaden, og det kom der. Op mod 10.000 FCM-fans havde taget turen til Parken, hvor FC Midtjylland tørnede sammen med Brøndby IF i pokalfinalen. 

Forud for kickoff kørte 80 busser fyldt med fans fra Jylland til København. De mange fans ville sammen feste og lade op til pokalbraget i Fælledparken, inden de i fælles flok marcherede til den danske nationalarena. 

TV MIDTVEST livebloggede fra hele dagen. Lige fra fanbussernes afgang i Herning, og indtil FC Midtjylland løftede pokalen - for første gang i klubbens historie. 

Læs her, hvordan dagen udspillede sig.

23. sep kl. 15:48

Afgang fra Herning

80 busser med FCM-fans tager turen fra Jylland til København fredag formiddag. Et af de helt store opsamlingssteder er naturligvis ved ulvenes hjemmebane, MCH Arena, i Herning.

.
23. sep kl. 15:48

Skål fra bus 46!

Moffe og Benny på sæde 13 og 14 skal se FCM i en pokalfinale for henholdvis tredje og anden gang. De tror på, at FC Midtjylland tager pokalen i dag med en sejr på enten 2-1 eller 3-1.

273e0d8e-a6ad-4f0d-981a-01e5acd78a49.jpg
23. sep kl. 15:48

Første øl Så er vi afsted

Bus 46 har nu sat kurs mod Parken, og baren i bussens midtergang er netop åbnet.

6b3f08e3-51d7-41b0-81dc-3985b0eafda8.jpg
23. sep kl. 15:48

Far og datter til Pokalfinale

På nogle af de forreste sæder i bussen sidder Mie med sin far, Erik. De er begge inkarnerede FCM-fans, men de har ikke altid været på samme hold. Før FC Midtjylland blev skabt ved en fusion mellem Herning Fremad og Ikast FS, var Mie Ikast-fan og Erik holdt med Herning Fremad, så dengang var de på hver sit stadion, når de var til fodbold. Men i dag står de på samme tribune!

I øvrigt er Mies mand Brøndby-fan, så han er også på vej til Parken - med en anden bus naturligvis. Reglen er, at man ikke må håne hjemme hos dem - medmindre FCM vinder i aften, så slipper Mies mand nok ikke for at høre om triumfen.

48662034-5873-47a3-bf56-15e233e934a4.jpg