Lige ved og næsten-ulykker: Moderne teknologi i biler redder liv

Christina Larsen blev reddet af sin bils nødbremsesystem. Det virker stort set hver eneste gang i de biler, der har det, siger FDM. Men man skal stadig tænke sig om.

0:30
Christina Larsen.

Det var nær gået helt galt for Christina Larsen, da hun lørdag formiddag kom kørende i et vejkryds. En anden bil overså sin ubetingede vigepligt og drønede lige ud foran Christina Larsen.

Det var nødbremsesystemet, der reelt reddede hende fra en grim ulykke. Hun kørte i en hvid Tesla, der som alle nyere biler har sådan et assistentsystem installeret.

0:04

Lone Otto, der er områdechef for teknisk rådgivning hos FDM, er glad for, at Christina Larsen slap uskadt. Og for at se, at systemet virker.

- Det er jo skrækkeligt, og gudskelov for, at det gik godt. Det kunne jo være endt rigtigt galt. Og gudskelov, at det er en nyere bil med nogle assistentsystemer, der virker, siger Lone Otto.

Hun påpeger, at undersøgelser og rapporter viser, at de nye systemer gør en stor forskel.

- De er ganske enkelt med til at redde liv, slår hun fast.

0:25
Christina Larsen.

Ikke en selvkørende bil

Assistentsystemerne er i alle nyere biler - også i fremtiden, da det nu er et lovkrav.

Men selvom de hos FDM er glade for systemerne, så advarer man også om, at de ikke kan løse alt.

- Det er jo ikke en selvkørende bil. Vi bærer stadig et ansvar, og systemerne virker heller ikke hver eneste gang. Men heldigvis langt de fleste gange, siger Lone Otto.

Lone Otto.
Lone Otto.
Foto: TV MIDTVEST