Kommune bekymret for sammensætning af børn - Institut for Menneskerettigheder griber ind

En ny afdeling af Herningholm Skolen er åbnet. 63 ud af 64 elever på skolen er tosprogede.

Haset Habto ville gerne, hvis hendes datter kunne få lov at gå på afdelingen i Sjællandsgade.
Haset Habto ville gerne, hvis hendes datter kunne få lov at gå på afdelingen i Sjællandsgade.
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Institut for Menneskerettigheder anklager Herning Kommune for ulovlig forskelsbehandling, efter de i sommer åbnede en afdeling af Herningsholmskolen, som der nu næsten udelukkede går tosprogede elever på.

Den oprindelige Herningsholmskole ligger på Sjællandsgade i Herning, mens den nye afdeling ligger i boligområdet Holtbjerg.

Hele 63 ud af 64 børn er nemlig tosprogede. 

- Vi mener, at der er tale om ulovlig forskelsbehandling på grund af etnicitet, siger Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder.

- For det første kan vi se, at den nye afdeling i praksis kun er for minoritetsbørn, men også fordi kommunen har sagt meget åbent, at de gør det her, for at holde på de etnisk danske børn, fortsætter hun.

Den anklage er Dorte West, der er er formand for Børne- og Familieudvalget i Herning Kommune, ikke enig i. 

- Vi vurderer det ikke som forskelsbehandling. Vi har rent faktisk valgt at give en masse ekstra ressourcer for at sikre, at børnene trives, siger hun. 

Forældre er kede af fordelingen

Haset Habto er flygtning fra Eritrea og har boet i Danmark i 5 år. Hun er mor til datteren Betelheme, der er 6 år gammel og går i 0. klasse på den nye afdeling af Herningsholmskolen.

- Jeg synes, at det ikke er så godt. Hvis de kun går i skole med flygtningebørn, mangler de kultur og det danske sprog, siger Haset Habto.

- Hvis de gik i skole med de danske børn, ville det være bedre, fordi de danske børn kender til den danske kultur, og flygtningebørnene kan bedre lære sproget, fortsætter hun. 

Hun fortæller også, at datteren i sin børnehave havde en masse gode veninder, som hun nu er blevet splittet fra.

- Efter min datter kom til Holtbjergskolen har hun været lidt ked af det, fordi hun ikke kender de andre børn. Det er svært for hende, siger Haset Habto.

- Jeg ville gerne have, at hun gik i Sjællandsgade, men hun skal gå på skolen i Holtbjerg, siger hun. 

Hensigten er god

Hos Institut for Menneskerettigheder forstår de godt, hvad det er, Herning Kommune har forsøgt at opnå med at oprette den nye afdeling på Holtbjerg.

- Hensigten er god. Kommunen ønsker at fastholde både ressourcestærke og ressourcesvage børn på skolen, de ønsker at løfte minoritetsbørnene fagligt og socialt. Problemet er bare, at man ikke må gøre det på den her måde, siger ligestillingschef Maria Ventegodt.

- Når der kommer en for stor koncentration af tosprogede elever, så begynder der at være en mulighed for at skolen knækker, siger Dorte West fra Herning Kommune. 

- Der er en integrationsudfordring, og den er velkendt, og det er derfor, at byrådet har valgt at sætte ekstra penge af til at løse den opgave, fortsætter hun.  

2:37
Se indslaget her.