Kollegerne hylder Frans Nielsen: En ultimativ professionel

Tirsdag aften kan det være slut. Måske torsdag. Allersenest søndag. Det eneste, der er sikkert, er, at Frans Nielsens ishockeykarriere kører på de allersidste dampe.

Når landsholdet ryger ud af VM, skal fans og holdkammerater vinke farvel til en pioner og den formentlig største spiller i dansk ishockeys historie.

En spiller, som vennen og den mangeårige medspiller Peter Regin kalder "den ultimative professionelle atlet".

Uanset hvem man spørger, får man samme beskrivelse af Frans Nielsen: Han havde talentet, men var også en arbejdsmand, der blev stor, fordi han aldrig slækkede på kravene til sig selv.

Heller ikke til allersidst i karrieren, da det var slut i NHL efter 15 år, og han kom til Eisbären Berlin til en sidste æresrunde i europæisk ishockey.

- Han kom til Berlin med præcis den samme indstilling, som han havde i NHL. Det er det, jeg beundrer ved ham. Han følte sig aldrig overlegen eller slækkede på sit daglige arbejde, siger Marcel Noebels, en af de tyske profiler på holdet.

Egentlig skulle opholdet i den tyske hovedstad primært bruges til at holde sig i form til vinter-OL i februar.

Men det endte som et lille eventyr for Frans Nielsen, der sluttede klubkarrieren med et tysk mesterskab og en guldfest, der varede i dagevis.

- Han havde en stor andel i, at vi vandt. Han er så professionel og har sat et stort aftryk i Berlin.

- Han spiller ærlig ishockey, springer aldrig over, hvor gærdet er lavest og laver aldrig fejl. Jeg ville ønske, han kom tilbage til os, siger Marcel Noebels.

Guldet i Tyskland var den anden nationale titel i Frans Nielsens lange karriere. Den første kom i 2001 i hans allerførste sæson på eliteplan hjemme i Herning.

Her var den finske ishockeylegende Petri Skriko træner, da det blot 16-årige og temmelig spinkle stortalent brød igennem.

- På det tidspunkt var Frans' store talent allerede kendt af alle i klubben. Jeg havde selv haft hans far, Frits, som træner og kendte Frans godt. Det var kun et spørgsmål om tid, før han ville slå igennem på førsteholdet.

- Jeg kan huske, at han deltog en smule i vores træninger, og da vi så fik nogle skader, var jeg nødt til at sætte ham på isen. Det tog ham én kamp, så var han ikke bare en fast del af holdet, men en af de bedste spillere, siger Skriko.

Årets rookie

Teenageren blev kåret som "årets rookie" i dansk ishockey, inden han tog den klassiske rute til Sverige, hvor danske stortalenter dengang næsten altid søgte hen for at udvikle sig i en noget større ishockeykultur.

- Vi var heldige, at han ikke forlod os tidligere, siger Petri Skriko.

- Han har og havde allerede dengang en exceptionel ishockeyintelligens. Han læser spillet utrolig godt. Ishockey er noget, du er født til. Han fik helt sikkert en masse fra Frits.

- Nogle har bare den der forståelse for spillet. Andre får den aldrig, uanset hvor meget de træner. Selv om han dengang var lille og ikke særlig stærk, var han i stand til at slippe ud af situationer uden at blive ramt.

- Han havde evnerne til at skabe sig plads og var en fremragende pasningsspiller, husker Skriko.

Mens Frans Nielsen arbejdede sig op gennem rækkerne i Sverige og siden blev den første dansker i NHL, fulgte de yngre spillere i barndomsklubben imponeret med fra sidelinjen.

Idol

For den fire år yngre Morten Poulsen blev Nielsen et idol, som han senere lærte at kende som holdkammerat på landsholdet.

- Jeg har set op til ham i mange år for det, han har præsteret. Men når han har været med landsholdet, har jeg næsten lært endnu mere af alt det, han laver uden for banen.

- Han er med stor afstand den mest professionelle spiller, jeg er stødt på i min karriere, siger Morten Poulsen.

Mens Poulsen er fast inventar på landsholdet, har Frans Nielsens VM-indsatser været mere sporadiske, fordi det har harmoneret dårligt med karrieren i NHL.

Derfor er Poulsen glad for, at hans forbillede fra Herning har valgt at afslutte sit aktive ishockeyliv sammen med landsholdet.

Så kan han også en sidste gang demonstrere for de yngre holdkammerater, hvilken arbejdsmoral, der ligger bag de mange år på topplan.

- Vi havde frivillig træning i fredags. Da vi andre kom ind for at trille lidt fodbold, stod han allerede og kørte sin gymnastik og sine spurter helt nede bag i hallen.

- Vi griner nogle gange lidt ad ham, fordi han har kørt det samme opvarmningsprogram i 20 år. Men han gør det uden at fortrække en mine, og han står jo superskarpt. Han har i mange år været ishockeyspiller i døgndrift, lyder det fra Morten Poulsen.

Regin: Vi er mere eller mindre som familie

Mens det for andre er et idol, en holdkammerat eller en tidligere mønsterelev, der nu stopper karrieren, må landsholdskaptajn Peter Regin fremover undvære sin nærmeste allierede på isen.

- Vi er bedste venner og er mere eller mindre som familie. Vi har kendt hinanden hele livet og har spillet sammen, siden jeg var syv-otte år. Vi spillede i samme kæde på alle juniorhold op gennem rækkerne i Herning. Han er den spiller, jeg har spillet flest kampe sammen med, siger Peter Regin.

- På en måde er det vemodigt aldrig at skulle spille med ham igen, men jeg ved også, at jeg kommer til at have meget med ham at gøre i resten af livet, siger han.

Regin fulgte selv nogenlunde samme rute som sin to år ældre kammerat: Gennembrud som teenager i Herning, videre til Sverige og derfra til NHL.

I nogle måneder nåede de to endda at spille sammen for New York Islanders i den prestigefyldte liga. Om nogen er Regin manden, der kan ramme Frans Nielsens eventyrlige karriere ind:

- Han var et kæmpe talent og havde alle værktøjerne. Men han har også lagt alt arbejde i det og fået alt ud af det. Det er en lige så stor kunst. Alle i dansk ishockey kan lære noget af Frans.