Kørte galt med høj promille og narko i blodet

En mand fra Bording kørte torsdag aften galt. Han var både påvirket af alkohol og amfetamin.

En 44-årig mand kørte galt med en promille på 1,96.
En 44-årig mand kørte galt med en promille på 1,96.
Foto: Flemming Christensen

En 44-årig mand havde torsdag aften svært ved at styre sin bil. Han overså i hvert fald et T-kryds og endte med at køre i grøften.

Da politiet nåede frem, viste det sig, at der var en grund til den usikre kørsel. Manden, der er fra Bording, havde nemlig en promille på 1,96, da patruljen testede ham.

- Det er en pæn høj promille. Grænsen er jo på 0,5, siger Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Han fortæller, at den 44-årige mand selv fortalte, at han også havde taget amfetamin, så han blev anholdt og fik taget en blodprøve, der nu skal analyseres.

Spritbilisten var alene i bilen, og kom ikke til skade ved ulykken. Han blev løsladt efter blodprøven var taget.