Klar til OL

To atleter fra landsdelen er klar til de Olympiske Lege i London.

Naer_loebesko.jpg

Der er mindre end hundrede dage til de Olympiske Lege i London begynder, og to midt- og vestjyske atleter har i weekenden sikret sig billet.

Bryderen Håkan Nyblom fra Herning er klar, efter lørdag aften at have vundet en kvalifikationsturnering i Sofia i Bulgarien. Håkan Nyblom kæmper i 55 kilo-klassen, hvor han bryder i græsk-romersk stil. Det er anden gang Håkan Nyblom skal til OL - sidst han deltog var i 2004 i Athen.

Også Jesper Faurskov fra Herning Løbeklub er nu 100 procent sikker på OL-deltagelse. Ved London Marathon kæmpede han i dag i et direkte opgør mod landsmanden Henrik Them - et opgør Jesper Faurskov vandt, da Henrik Them udgik - og således tilfalder OL-billetten nu løberen fra Herning. Jesper Faurskov gennemførte London Marathon i tiden: 2 timer og 17 minutter.