Kenneth Mikkelsen overtager pladsen efter Kristian Jensen

Kenneth Mikkelsen overtager pladsen efter Kristian Jensen i folketinget, og stopper derfor i sit job som direktør for erhvervsrådet i Herning.

Erhvervsdirektøren i Herning og Ikast-Brande forlader sit job til fordel for en plads i folketinget.
Erhvervsdirektøren i Herning og Ikast-Brande forlader sit job til fordel for en plads i folketinget.
Foto: Lars Lauridsen, TV MIDTVEST

Det bliver venstremanden, Kenneth Mikkelsen, der overtager Kristian Jensens plads i Folketinget, det skriver Herning Folkeblad. 

- Jeg har været utrolig glad mit job, men jeg har været helt nede i maven og mærke efter, og der brænder en politisk ild i mig, siger Kenneth Mikkelsen til aoh.dk.

Tidligere udenrigsminister Kristian Jensen forlader Folketinget ved udgangen af marts. Han skal i stedet være særlig udsending for Danmark i regeringens ambition om at blive medlem af FN's Sikkerhedsråd i 2025-2026.

Kenneth Mikkelsen var kandidat for Venstre ved folketingsvalget i 2019. Kenneth Mikkelsen fik 4.959 personlige stemmer ved valget, og blev dermed overgået af Kristian Pihl Lorentzen blandt Venstres kandidater. Det var ikke nok til valg.

Efter valget besluttede han, at forlade politik igen. 

-Jeg opnåede jo ikke det, som jeg så stærkt havde kæmpet for. Jeg har tilladt mig at give mig selv god tid til at bearbejde disse følelser, men har nu efter moden overvejelse besluttet mig for ikke at genopstille som folketingskandidat, sagde Kenneth Mikkelsen dengang. 

1:27
Venstres Kristian Jensen her fået nyt job. Dermed forlader han Christiansborg efter 23 år.


Overfor Herning Folkeblad oplyser han desuden, at han vil gå efter at fortsætte det politiske virke efter næste valg, og han håber på, at det kan blive i Herning Nord-kredsen, hvor Kristian Jensen hidtil har været opstillet.

Kenneth Mikkelsen tiltræder jobbet som medlem af folketinget den 1. april. 

2:39
Med Støjbergs og Kristian Jensens exit fra Venstre, venter noget af en opgave med at samle stemmer op.