Kaotisk morgentrafik ved Herning

Onsdag morgen skete der to færdselsuheld på motorvejen ved Herning.

Betjente_i_Birthe-sagen.jpg

Morgentrafikken kørte ikke helt glat onsdag morgen ved Herning. Hele to gange, på under en time, måtte politiet rykke ud til færdselsuheld.

To uheld med kort afstand

Det første færdselsuheld skete ved frakørslen til Sunds, kort før klokken otte, hvor tre personbiler var involveret i et harmonikasammenstød. Bilerne kørte i nordgående retning, og sammenstøddet er formentlig sket på grund af for tæt kørsel. Personerne slap med lettere skader.Gal var den igen klokken 8.30, kun en kilometer fra det første færdselsuheld. Her kørte en hurtigkørende personbil op bag i en lastbil, der havde knap så meget fart på. Heller ikke her kom personerne alvorligt til skade. Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at uheldene har skabt lidt trafikalt kaos, men at vejene ikke har været spærret.