Kæmpestort VM påvirker trafikken i det midtjyske

800 ryttere og 200.000 gæster kommer til at presse vejnettet omkring Herning.

Mange mennesker forventes at lægge vejen forbi Herning til VM.
Mange mennesker forventes at lægge vejen forbi Herning til VM.
Foto: Ridehesten.

I dag begynder VM i ridesport i Herning officielt. 

Arrangementet forventes at tiltrække 200.000 gæster, og det kommer unægtelig til at kunne mærkes på infrastrukturen i og omkring Herning frem til den 14. august, hvor VM slutter igen.

At der er booket 10.000 hotelværelser til deltagere, officials med flere er et bare et af beviserne på, hvor meget eventet kommer til at fylde.

Derfor opfordrer Vejdirektoratet i en pressemeddelelse trafikanter til at pakke tålmodigheden med i tasken, når de sætter kursen mod de midtjyske tribuner for at overvære de fire discipliner: spring, dressur, paradressur og voltigering.

Konkret skal man regne med ekstra rejsetid, og så i øvrigt følge Vejdirektoratets råd om at følge skilte fremfor sin GPS og holde sig orienteret på P4 Trafik, mens man kører.

Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation