Kæmpede for diagnose

Det kan være svært at være forælder til et sygt barn, som ikke kan få stillet en diagnose. Det ved Annette Andersen fra Lind.

morogdatter.jpg

Forleden fortalte TV/MIDT-VEST historien om to-årige Lucas fra Roum, som har en mystisk sygdom, der gør, at han tager cirka et kilo på i måneden og i dag vejer 35 kilo.

Fordi Lucas ikke har kunnet få stillet en diagnose, ved forældrene ikke, hvad de skal gøre for at få deres dreng til at tabe sig.

Og netop det at have et barn, der ikke kan få stillet en diagnose, er frustrerende. Det ved Annette Andersen fra Lind ved Herning alt om. Hendes datter har en stofskiftesygdom, som er sjælden for børn.

Troede, det var anoreksi

- Lægerne troede først, at hun havde anoreksi, forklarer Annette Andersen.

Fordi det er sjældent, at børn lider en stofskiftesygdom, har det været svært for hende at overbevise lægerne om, at hendes datter ikke lider af en spiseforstyrrelse.

Stofskiftesygdommen har betydet, at datteren i dag også lider af en depression, og ikke har passet sin skole siden september. Derfor skal hun gå 8. klasse om.