Iværksætteri: Store virksomheder skal også genopfinde sig selv

På innovationsmessen Foodtech i Herning lærer virksomheder fra sig. Selv store virksomheder som Arla skal være dygtige til at genskabe sig selv.

2:50
Store etablerede virksomheder, som Arla og Grundfos arbejder konstant på at genopfinde sig selv og holde iværksætterånden i live.
Foto: Bent Leth, TV MIDTVEST

Normalt tænker man på små enkeltmandsvirksomheder med store drømme, når man hører ordet iværksætteri.

Men også store, etablerede virksomheder som Arla og Grundfos arbejder konstant på at genopfinde sig selv og holde iværksætterånden i live.

Det er også noget, man fornemmer på Foodtech-messen i Herning, hvor innovation er nøgleordet.

Her er repræsentanter fra flere forskellige virksomheder samlet.

- Man bliver ved med at udvikle sig. Der er ingen, der kan stoppe med at udvikle deres produktion og deres virksomhed, siger John Dørr Jensen, der er projektleder for Foodtech i Messecenteret i Herning.

Og de mange deltagere får i Herning mulighed for at udveksle ideer og erfaring.

- Det er utroligt vigtigt for dem hele tiden at sætte sig ned og finde ud af, hvad gør vi for at følge med den efterspørgsel der er.

De store kanoner skal også være innovative

Foodtech-messen har også fat i de større spiller på markedet.

Arla er en af de virksomheder, der stadig bliver ved med at finde på nyt ting. Og det er selvom at Arla er en virksomhed, der har eksisteret siden 1883.

- Innovation er enormt vigtigt for os. Nye produkter udgør cirka 10 procent af vores omsætning hvert år, så det er vigtigt, at vi får lagt vægt på innovation hver dag, siger Hanne Søndergaard, der er Executive Vice President of Innovation ved Arla.

Arla har bygget et nyt innovationscenter i Århus sidste år og skal til at bygge et lignende center i Nørre Virum. Et af de områder, hvor Arla fokuserer på innovationen, er omkring deres glutenfri produkter.

- Vi holder rigtig meget øje med den yngre generation. Vi ved, at hvis vi holder øje med dem, så følger resten af markedet med.

Hanne Søndergaard understreger, at der også er flere af deres produkter, der ikke lykkes. For eksempel ved ide om brus i mælk.